solceller - hvad er det?​

​De fleste af de solceller, der kan købes på det danske marked, er baseret på krystallinsk silicium som den vigtigste bestanddel. De er delt op i to udgaver: de monokrystallinske og de polykrystallinske solceller.


De polykrystallinske solceller er sammensat af flere forskellige siliciumkrystaller – deraf navnet polykrystallinsk – mens de monokrystallinske består af ét enkelt stykke krystal.

Forskellen i ydelse mellem de to typer er ganske lille. Godt nok yder de monokrystallinske solceller mere, når solen står vinkelret på solcellen i skyfrit vejr, hvor monokrystallen peger i én retning – nemlig mod solen. Men i mere diffust lys – som når det er overskyet, eller solen ikke står lige på – bliver forskellen imidlertid mindre, fordi de polykrystallinske netop har krystaller, som vender i forskellige retninger. På den måde er der altid krystaller, som fanger lyset optimalt – uanset hvilken retning det kommer fra.

Generelt regner man med, at polykrystallinske solceller kan yde omkring 15–16 % af lyset til energi, svarende til en effektivitet på ca. 158 kWp pr. m2. De monokrystallinske solceller kommer op på 16–18 % og en produktion på cirka 164 kWp pr. m2.

Energiproduktionen (kaldet ydelsen) afhænger af mange andre forhold end krystaltypen. Blandt andet typen af inverter, placering, skygge og selve installationen med mere.
Det er vores erfaring, at set over et helt produktionsår er energiproduktionen for de to typer stort set ens.

Ønsker du at vide mere om solceller, så kontakt os i dag på telefon 70 70 78 60.

Produktinfo om solceller

Vi kan levere de fleste europæiske og kinesiske moduler

Herunder kan man se, hvilke modulproducenter vi primært anvender. Har du specielle ønsker eller krav, opfylder vi naturligvis også dem. Vi er helt uafhængige og har kun dine interesser for øje.

Det går rigtig hurtigt i solcellebranchen, og derfor kan vi ikke altid garantere alle moduler er på lager.
Skulle det ske, kan vi altid finde et alternativ af samme kvalitet.

Alle solcellemodulproducenter tilbyder:

  • 10 års produktgaranti (Hanwha Solar One yder endda 12 års produktgaranti)
  • min. 90 % produktivitet om 10 år.
  • min. 80 % produktivitet om 25 år.

Polykrystallinske moduler

Polykrystallinske moduler er sammensat af flere forskellige siliciumkrystaller (deraf navnet polykrystallinsk), og de har et blåligt skær og skarpe kanter på cellerne.
Polykrystallinske solceller er den mest anvendte type i verden, og det er i langt de fleste tilfælde dem, man ser ved større anlæg på bygninger og/eller i solcelleparker.
Prisen har haft indflydelse på, at polykrystallinske solceller er blevet de mest populære. De er både billigere at fremstille, og de holder godt.

Monokrystallinske celler

Monokrystallinske celler består af ét enkelt stykke krystal. Monokrystallinske solceller er som standard sorte eller grå med en helt ensartet overflade. Derfor anvendes de også typisk, hvis man ønsker helt sorte moduler.

De monokrystallinske celler er skåret af en rund siliciumblok og har derfor som standard runde hjørner, men ofte bliver cellerne skåret til i kvadrater.

Tyndfilmsmoduler

Tyndfilmsmoduler er, som navnet antyder, lavet af en hel masse tynde film, som sættes sammen.
Ydelsen pr. m2 er ikke helt lige så god som de traditionelle siliciumceller. Men der sker hele tiden udvikling inden for tyndfilmsmoduler, som vi følger nøje.
Tyndfilmsmodul har blandt andet den fordel, at de har en meget flot og ensartet overflade uden loddebaner.

Ring mig op

Vil du høre mere om solceller, så skriv venligst navn og telefonnummer og vi kontakter dig hurtigst muligt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af 6 anmeldelser på Facebook

ATsolar Aps

CVR: 32348734​

Lollandsgade 4

DK - 6400 Sønderborg​