ATsolar vinder opgave om levering af solcelleanlæg til DTU og SDU.

                                         ATsolar vinder udbud hos DTU

Danmarks klogeste hoveder skal nu forsynes med grøn strøm fra tagbaserede solcelleanlæg. ATsolar har udvidet ordrebogen, idet selskabet skal opføre solcelleanlæg på to af Danmarks førende universiteter. Opgaven blev vundet i tæt konkurrence med andre leverandører.

Hos DTU i Lyngby lød opgaven at levere en kapacitet på 130 kWp til den mest konkurrencedygtige pris. Her viste ATsolar sig i stand til at levere det bedste tilbud og bygger således tre tagbaserede anlæg, der samlet når den ønskede kapacitet.


Hos SDU i Odense var udfordringen at levere mest mulig strøm til en given pris – altså at levere den største produktionskapacitet inden for en given prisramme. I skarp konkurrence vandt ATsolar ordren og opfører samlet 608 kWp fordelt på en række af institutionens tage. Omkring 10 virksomheder deltog i den indledende prækvalificering, mens 5 var med i den endelige budrunde.


For begge institutioners vedkommende forventes anlæggene idriftsat inden udgangen af 2017. ”I ATsolar har vi haft et forrygende år med stor ordretilgang. I de lange budprocesser har vi kunnet udnytte de storkøbsfordele, som vores tilknytning til en større koncern, Better Energy, giver os. Men også vores evne til at gå nye veje rent teknisk har haft stor betydning. På universiteternes tage anvender vi således en ny og større modultype – et såkaldt 72-celle modul på 325 Watt i stedet for det gængse 60-celle modul, hvilket giver en bedre anvendelse af pladsen”; udtaler administrerende direktør i ATsolar, Nicolai Faaborg Andresen.

Ring mig op

Vil du høre mere om solceller, så skriv venligst navn og telefonnummer så kontakter vi dig hurtigst muligt.​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vurderet 5 / 5 stjerner på baggrund af 6 anmeldelser på Facebook

ATsolar Aps

CVR: 32348734​

Lollandsgade 4

DK - 6400 Sønderborg​